Se Channing Tatums kone få danseundervisning af børn – og forstå, hvorfor han elsker hende

Jenna Dewan Tatum er næsten ligeså nuttet som de dansende rollinger

26. februar 2016 af Sara Møller Christensen

Vi har brugt årevis på at lade, som om at ‘halvt menneske/halvt gud’-Channing Tatum ikke havde en kæreste. Men efter vi så de to sammen i det fantastiske program Lip Sync Battle, hvor Channing optrådte med selveste Beyoncé, har vi haft lidt svært ved at ignorere, at der findes en Mrs. Tatum. Hun er nemlig ret charmerende.

Og nu er vores girl crush på Jenna Dewan Tatum lige blevet en hel del større. I går optrådte hun nemlig i The Late Late Show med Michael Corden (det er ham, der blandt andet lavede den fantastiske Carpool Karaoke med Adele), og det gik lige i hjertet på os.

Hun blev udsat for et koncept, der hedder Toddlerogrophy,  som er ret enkelt, men ret genialt: Du skal danse ligesom toddlers, som er sådan nogle uimodståelige 3-årige-ish rollinger, der har de svedigste moves.

Og Jenna Dewan Tatum gik til opgaven med så meget indlevelse, at vi ikke kunne undgå at kigge ligeså meget på hende, som vi kiggede på de små dansere – og det er noget af en bedrift, for de er SINDSSYGT nuttede (lidt ligesom den her pige, der synger Den lille havfrue).

Vi må bare bøje os i støvet – Channing har fundet en kone, der er ham værdig i charme og sweet moves.

Læs mere fra samme kategori