© Gucca.dk, Bigpotato.co.uk, Amazon.com

12 sjove brætspil, enhver Disney-fan ville elske at spille

Hvem skal du dyste mod i spillet, hvor I alle skal være Disney-skurke?

30. marts 2021 af Henny Müller Dahl

Hvad er bedre end at tæske dine venner, forældre eller bedsteforældre i et sjovt og udfordrende brætspil? Ikke ret meget, synes vi i hvert fald! Hvis du (ligesom os) har en kæmpe forkærlighed for brætspil og samtidig heller ikke kan få nok af Disney-film, så er vi sikre på, at spillene på denne liste også vil være lige noget for dig. 

Herunder har vi samlet 12 sjove brætspil, som alle Disney-elskende brætspilsentusiaster sikkert vil synes om. 

1. Disney Villainous 

Disney Villainous er et brætspil, hvor det pludselig bliver rigtig sjovt at spille ond. I spillet skal I nemlig påtage jer rollerne som seks ikoniske Disney-skurke, nemlig Ursula, Jafar, Kaptajn Klo, Hjerter Dame, Maleficent og Prins John. 

For at vinde spillet skal I klare det mål, som den enkelte skurk har (og de har alle forskellige mål). Det har aldrig før været så sjovt at være ond!

Du kan købe brætspillet her til en pris på 360 kroner. 

Disney Villainous spil
Dette Disney Villainous-brætspil står øverst på vores ønskelister! © Gucca.dk

2. Munchkin – Disney version

Munchkin er et ret kendt spil, som i sin traditionelle version handler om at dræbe monstre. Men faktisk fås det også i en Disney-udgave, hvor I som spillere får lov til møde en lang række kendte Disney-karakterer. Her gælder det om at jagte skatte, indsamle ting og forene allierede. 

Disney-udgaven af Munchkin kan købes her. Spillet koster 190 kroner. 

Munchkin Disney
Vi ville elske at spille denne Disney-udgave af Munchkin! © Gucca.dk

3. Disney Quiz

Du kan aldrig komme helt galt afsted med et klassisk quiz-spil – og især ikke, når det omhandler Disney. Invitér din familie eller dine veninder forbi og find ud af, hvem af jer, der egentlig ved allermest om det magiske tegnefilmsunivers. 

Du finder dette quiz-spil her, og det koster 178 kroner. 

Disney quiz spil
Et ægte quiz-spil er altid et hit! © Cdon.dk

4. Codenames – Disney version 

Codenames er et andet klassisk spil, som også findes i en Disney-udgave. Denne udgave består både af ord og billeder, og spillet går ud på, at det ene hold skal formå at gætte alle hemmelige ord og billeder, før det andet hold. 

Denne udgave af Codenames kan købes her. Prisen på spillet er cirka 115 kroner. 

Codenames Disney
Hvem skal du slå i denne Disney-udgave af Codenames? © Amazon.com

5. Talisman – Disney version

I denne Disney-udgave af spillet Talisman kan I som spillere påtage jer rollerne som en række karakterer fra Disneys Kingdom Hearts videospillet. I denne brætspilsudgave skal I kæmpe jer gennem en række steder, som kendes fra Kingdom Hearts-universet. 

Som spillere er I på en vigtig mission efter nogle såkaldte Keyblades, og målet er, at I skal forsøge at nå spillepladens midte – men undervejs skal I overvinde en række udfordringer, der ikke er helt nemme. 

Dette spil koster 699 kroner, og du finder det her

Talisman Disney version
Skal du have fat i denne Disney-udgave af Talisman? © Faraos.dk

6. Trivial Pursuit – Disney version

Trivial Pursuit vil forevigt være en brætspilsklassiker, og selvfølgelig findes spillet også i Disney-format. Gæt rigtigt på spørgsmålene, vind de eftertragtede “oste” og besejr dine venner og familie! 

Denne udgave af Trivial Pursuit kan du finde her. Selve spillet koster cirka 888 kroner. 

Trivial Pursuit Disney
Vi elsker normalt Trivial Pursuit – og endnu mere, når det er i en Disney-udgave. © Amazon.com

7. Family Feud – Disney version

Et andet Disney-spil, som vi heller ikke ville have noget imod at spille, er denne udgave af Family Feud. I spillet gælder det om at inddele jer i hold, dyste mod hinanden og optjene point, når I gætter rigtigt på de hundredevis af spørgsmål, som spillet indeholder. 

Spillet kan du finde her, og prisen på spillet er cirka 70 kroner. 

Disney Family Feud
Dette Disney Family Feud-spil virker så sjovt! © Amazon.com

8. Meme The Game – Disney version

Meme The Game er et sjovt lille spil, der er lavet med inspiration fra de mange morsomme memes, vi alle kender fra internettet. Konceptet minder om det populære Det Dårlige Selskab-spil – en spiller trækker et kort med en sætning, og så skal alle andre spillere vælge det billedekort på hånden, som giver det sjoveste svar på sætningen. 

Spillet koster cirka 127 kroner, og det kan købes her

Disney Meme The Game
Meme The Game er endnu et spil, du kan spille i en Disney-udgave.© Boxlunch.com

9. Monopoly – Disney version

Endnu et klassisk brætspil er Monopoly – og selvfølgelig findes det også i en Disney-version, som endda tager udgangspunkt i de velkendte skurke fra filmuniverset. Påtag jer rollerne som de famøse skurke, mens I stjæler og besejrer hinanden i typisk Monopoly-stil! 

Du finder spillet her, og det koster cirka 158 kroner. 

Disney Monopoly
Vi ville virkelig gerne prøve dette Disney Monopoly-spil.© Amazon.com

10. Colorbrain – Disney version

Colorbrain er et spil, der kort fortalt handler om at gætte rigtigt på en række farvespørgsmål. Alle spillere får en bunke farvekort, som skal bruges til at besvare spørgsmål som: Hvilke farve har Prinsesse Elsas øjne, eller hvilken farve har Belles kjole? Det hold, der først scorer ti point, vinder. 

Colorbrain spillet kan købes her, og det koster cirka 65 kroner. 

Colorbrain Disney udgave
Colorbrain er et andet spil, der kan fås i en Disney-udgave.© Amazon.com

11. Sketchy Tales – Disney version

Et tegnebrætspil er altid et hit, og Sketchy Tales må være et af de sjoveste. I denne Disney-version handler det om at tegne Disney-karakterer i absurde situationer – for eksempel Peter Plys, der synger karaoke. 

Den spiller, der har lavet tegningen ud fra kortet, sender så sin tegning videre til den næste spiller, som skal gætte og skrive ned, hvad personen tror, tegningen er – og den tredje person skal så tegne en ny tegning ud fra den nye beskrivelse. Og sådan fortsætter det! Lyder det ikke sjovt? 

Spillet kan købes her. Det koster cirka 175 kroner. 

Sketcy Tales Disney
Sketchy Tales i Disney-udgave? Det gad vi godt spille!© Bigpotato.co.uk

12. Cards Against Dis 

Cards Against Dis er en Disney-udgave af det kendte spil Cards Against Humanity, og dette er derfor endnu et spil, der minder om Det Dårlige Selskab, som vi kender i Danmark. En spiller trækker et kort med en mærkelig sætning, og så skal alle spillere smide det kort, de har på hånden, som de synes, passer bedst til sætningen. 

Skal du eje Cards Against Dis, kan det købes her, og det koster cirka 190 kroner. 

Cards Against Dis spil
Cards Against Dis er endnu et sjovt Disney-spil!© Amazon.com

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Se også: