Som om et bryllup ikke er specielt nok, fik brud også besøg af Robert Pattinson

Skal du noget i august 2018, RPatz?

3. september 2015 af Sara Møller Christensen

I weekenden blev et par ved navn Tom og Sarah gift på et hotel i Irland. Gæt, hvem der sad i baren på samme hotel og fik sig en øl.

Du gættede rigtigt – Robert Pattinson! (Var det overskriften, der afslørede det?)

Det fik selvfølgelig hele selskabet – okay, formentlig mest brudepigerne og andre kvinder i den giftefærdige alder – til at gå helt amok og bede om det ene foto efter det andet med Twilight-stjernen. Og sød som RPatz jo er, sagde han selvfølgelig ikke nej. Tværtimod har gommen senere fortalt, at han var virkelig venlig og stillede op til alt.

Vi ved godt, at sådan nogle bryllupsbilleder er dyre at få taget, men mon ikke nedenstående er brudens mest værdifulde foto fra dagen? Det blev delt af hendes veninde på Instagram.

Åh, Gud, hvorfor var vi ikke inviteret til det bryllup? Og nu vi har dig, hvad sker der for skægget? Nå, nevermind – det er Robert Pattinson!