Både 00'erne og start 10'erne var på mange måder både en fantastisk og tåkrummende tid. Her på redaktionen var vi nemlig, hvad vi vil betegne som hormonfyldte teenagere, og vores største udfordringer i den tid gik på, hvem der var vores bedste veninde, anden bedste veninde og tredje bedste veninde, og naturligvis hvad vi skulle skrive i vores statusopdatering på Arto.
Julegaver til en poptøs
Op til jul kom det årlige dilemma snigende, for hvad skulle vi som 16-årige poptøser (som vi kaldte os selv) ønske os af mor, far, bedste veninde og anden bedste veninde i julegave?
Vi har her samlet en række ting, der helt sikkert har været på ønskesedlen, da vi var teenagere. Hvor mange af dem fandt du under træet?