politibetjent
Det er ikke helt nemt at date en politibetjent, selvom de er lækre i uniformen.© Getty Images

16 ting, du bør vide, hvis du vil date en politibetjent

Lovens lange arm er ikke altid lige hurtig på mobiltasterne

6. juli 2021 af Maria Denise Christoffersen

1. At starte en besked-flirt op med dit crush kan være lidt af en udfordring... hvis han eller hun overhovedet er på Facebook, er det under dæknavn og måske med fake profilbillede.

2. Du skal ikke prøve at blære dig med, at du tør cykle over for rødt. Face it: Dit “gangsterliv” er sat på pause, så længe I to ses.

3. Når I kører i bil sammen, kan dit crush ikke lade være med at kommentere på andres kørsel. “Hvis jeg bare havde været på arbejde nu...!”

4. Dit crush er nemlig altid lidt på arbejde. Uanset om han eller hun selv tænker over det eller ej, giver politibetjenten lige de skumle typer, der går forbi jer på vejen, elevatorblikket. 

5. Hvis dit crush ikke svarer på dine sms’er inden for et par timer, er det for en gangs skyld IKKE, fordi han eller hun er “just not that into you”. Dit crush er bare på patrulje, og shit came up

6. Er I på ferie sammen i udlandet, kan du være sikker på, at dit crush lige skal hen og kigge ind ad vinduet i den parkerede politibil, der holder på gaden. “Uh, de har noget helt andet udstyr end os!”

7. Du behøver aldrig igen at blive forskrækket over ukendte lyde om natten. Du følte dig aldrig HELT så tryg, dengang du datede ham Malthe, som var bankrådgiver.

8. Lad være med at tro, at citronmåne-jokes vil falde i god jord.

9. Fuck tha police med NWA er også sjældent en hitter.

10. Skal I køre “Netflix & chill”, kan du godt regne med, at dit crush vælger CSI, 24 timer eller Homeland. Og ved hvert eneste afsnit får du en fyldig forklaring på, hvad de gør forkert inde i fjernsynet, og hvorfor netop din politibetjent havde løst kriminalgåden – med det samme!

11. Hvis du spørger, hvordan dit crushs dag er gået, er der ikke noget med lange, detaljerede føle-føle-fortællinger. Du får en kort, kontant beretning... præcis som en politirapport.

12. Dit crush folder altid sit tøj pænt og lægger det klar i en snorlige bunke, inden han eller hun går i seng. Man ved jo aldrig, om chefen ringer i nat.

13. Når I er ude at spise, kan du lige så godt vænne dig til at være den, der sidder med ryggen mod indgangen. Dit crush kommer ikke til at ville bytte plads med dig.

14. Når I har datet et stykke tid, og du begynder at få de obligatoriske ekstra kærestekilo fra alle jeres hyggeaftener, skal du ikke regne med, at dit crush også får dunk. På grund af sit arbejde er politibetjenten stort set altid en “lean, mean cop machine”.

15. Når I kører i bil sammen, skal du ikke blive overrasket, hvis dit crush tager sikkerhedsselen af, inden han overhovedet er kørt ind på parkeringspladsen.

16. Du kan godt regne med, at dit crush altid er midtpunktet til fester. Dine venner vil med garanti udspørge politibetjenten om vilde historier fra jobbet... Men det er også meget nice for dig. Det er jo DIN seje cop.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.