hår fælder, kontorstol
Der er altid hår over det hele, når du fælder.© Getty Images

15 ting, du kender, hvis du fælder helt vildt meget

Afløbet i din bruser er ofte tilstoppet

1. november 2022 af Maria Dalby Kamper

1. Det er et mareridt at gøre støvsugeren rent. Du kan næsten bygge en hel paryk med alle de hår, som du har samlet.

2. Du kan altid finde din kontorstol på arbejdet. Af den simple grund at det altid er den med de absurd mange hår på stoleryggen.

3. Afløbet i din bruser er ofte tilstoppet. Men på den lyse side kan du sige, at du har soppet lidt den dag. 

4. Du kender den forfærdelig lugt, når du så skal gøre afløbet rent. Adr, bare tanken får os lidt til at ville kaste op. 

5. Du har lavet sjove mønstre på badeværelsesvæggen med de hår, som falder af, imens du er i bad. Det er faktisk et helt kunstværk, hvis du selv skal sige det.

6. Du kan til gengæld få et chok over det hår, som du så har fået samlet sammen på væggen... Hvorfor ligner det lidt en edderkop?

7. Din søgehistorik er fyldt med tips til gode shampooer og sætningen “Hvordan fælder jeg mindre?” Hvis du har et tip til noget, der virker, så vil vi på redaktionen virkelig gerne høre det!

8. Du skal tømme din hårbørste dagligt. Suk... 

9. Folk spørger dig, om du har hund eller kat, da det er deres eneste forklaring på alle de hår overalt. Ja okay, du kan også finde hår fra alle mulige mærkelige steder...

10. ... Derfor kender du også den mærkelige følelse af et trække et langt hår ud fra mellem ballerne. Det er imponerende, hvordan det kan ende lige dér.

11. Dine veninder er søde til at hjælpe dig, når I er ude. De fjerner altid lige et par hår af din jakke. Vi elsker gode veninder! 

12. Du frygter, at du har efterladt hår i den mad, som du har lavet til dine gæster. Det ville være så pinligt, hvis Emil pludselig trak lange hår ud af lasagnen. 

13. Der er altid hår i din elastik, når du tager den ud. Ja, og du har smidt flere elastikker ud, fordi du simpelthen ikke kunne få håret ud af elastikken.

14. Du har prøvet at tygge tyggegummi og pludselig opdaget et hår i det. Øv, så er det tyggegummi bare ødelagt.

15. Du har grundigt overvejet, hvornår du skal rede dit hår, inden du gør det. For når du reder dit hår, så ryger hårene nemlig ud over alt dit tøj.