Nordmand i Danmark
Altså... Hvad er det der efterskole?© Getty Images, Ikea.dk, Postme.com, Nemlig.com

16 ting, du kun forstår, hvis du er norsk i Danmark

Du øver dig stadig i ikke at være nervøs, når du knapper en øl op i offentligheden

14. april 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

1. Mange danskere tror, du snakker svensk... Irriterende...

2. Det danske talsystem giver jo INGEN mening! Altså, kan I ikke godt selv høre, I siger tallene omvendt? 

3. Hvorfor tror danskerne, at den eneste serie, vi har set, er SKAM? Og nej, vi har ikke allesammen en russebus, der holder i garagen hjemme ved mor og far. Nix. 

4. Altså... Hvad er det der efterskole? Er det bare et langt lejrskoleophold eller?

5. Det føles helt ulovligt at drikke en øl nede i parken, ude på en bænk eller lignende. ‘Altså, får jeg ikke en bøde lige straks? Nej? I drikker allesammen offentlige steder? Jamen okay så!’

6. Hver gang, du møder en ny dansker, vil han/hun have dig til at sige “rødgrød med fløde.” Og de synes, det er lige sjovt hver gang, at du ikke kan sige det på PRÆCIS samme måde, som de gør... Godt, de har det sjovt...

7. Altså, kan man ikke købe Kvikk Lunsj NOGLEsteder? 7Eleven? Nej? Netto? Nix? Føtex? Heller ikke? Så vitterligt KUN, når du er hjemme? Jeps... Nu må nøjes med Mars-barer og Milky Way til da. 

8. Igen – alkohol! Wow, det er billigt, lettilgængeligt og kan købes hele natten – ja, tak!

9. Ja, du har brugt sygt mange penge på din bunad, ja, den skal kun bruges en dag om året, og nej, du fortryder det ikke. Og hallo, hvorfor har danskerne ikke nogen 17. maj? 

10. Er alle badeværelser så små i danske storbyer? Seriøst?

11. Det er umuligt at finde et godt sted at løbe intervaller. Der er jo SÅ fladt over det hele! Hvis du finder en god bakke, sørger du for at fortælle det videre til ALLE nordmænd, du kender.

12. Du kan altid spotte en ung nordmand, når du er ude. Hvis en fyr har HOKA løbesko, Oakly briller, Douchebag rygsæk på, er det nærmest 100 procent sikkert, at han er norsk. 

13. Du troede ikke, du kunne savne et fjeld, vandfald og den norske natur så meget, men jo. Og nej, Himmelbjerget er bare ikke det samme...

14. Alle danskere er sådan: “Mig kan du bare snakke norsk til, jeg forstår det godt”, men ligner jordens største spørgsmålstegn, når du så forsøger. ‘Nej, du kan altså ikke forstå norsk, bare fordi du har set fire sæsoner af SKAM. Jeg kødder ikke.’

15. Hvad sker der for guf på isvaflerne, bakkerne fra pølsevognen med de røde pølser og den store kærlighed til remoulade? Det er bare. Ikke. Lækkert.

16. Hvis du savner dit norske modersmål, skal du bare gå en tur ind på Strøget i København, hvor det vrimler med norske turister. Aaah – næsten som at være hjemme!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.