Julekalender, nissehue, kælke og guirlander
Snefri var altid bedre end almindelig fri © Getty, Nestle, Kinder, Mars inc., Ferrero

15 ting ved julen, som vi altid så frem til som børn (og som vi savner som voksne)

Vi kunne jo bruge oceaner af tid om morgenen på at åbne julekalenderlåger og spise middelmådig mælkechokolade

5. december 2022 af Amalie Remmer Kildebro

1. Vi havde nissehue på konstant. Uden at der var nogen, der kom med bemærkninger. Sikke tider!  

2. De tonsvis af julekalendere, vi havde hvert år. Vi kunne jo snildt bruge en time om morgenen på bare at åbne låger og spise middelmådig mælkechokolade fra alle vores forskellige julekalendere

3. Vi fik sjovt nok ALTID mandlen juleaften. Alle fik jo en mandel! Nu er det bare tough love, og vores mandel-held er fuldstændigt rendt ud. 

4. Vi sad altid klar foran fjernsynet klokken 18, hvor den første julekalender rullede ind over skærmen. Og så hoppede vi ellers fra kanal til kanal, indtil vi havde fået set alle sammen. Der er nu ikke sket megen forandring der.

5. Juleaften fik vi altid en gave tidligt, fordi vi simpelthen ikke kunne vente. Nu, som voksne, har vi stadig ikke tålmodigheden, men nu skal vi vente...

6. Vi fik julestrømper med masser af godter fra nissen (bedre kendt som vores forældre). Nu kommer nissen ikke længere på besøg – mon den ikke fik adressen, da vi flyttede hjemmefra?

7. Vi kunne følge med i ALLE julekalenderne i fjernsynet, uden nogen sagde noget som helst til det. Ja, vores forældre opfordrede os endda til det. Nu – not som much...

8. Vi vågnede hver morgen i håbet om, at der var faldet sne natten over. Nu håber vi bare, der ikke er glat på vejene, og at den offentlige trafik ikke er forsinket.

9. Vi savner sne, som rent faktisk faldt i rigelige mængder, da vi var børn... 

10. Den gode, gamle flyverdragt. Den var ikke det sjoveste at få på, men når agten først var overstået, så var vi uovervindelige udenfor i det kolde vejr. 

11. Hvad er der blevet af kælkning? Vi savner at drøne for fuld fart ned ad den lille lokale kælkebakke. 

12. Jule klippe-klistre-dagen i skolen, hvor det altid handlede om, hvem der kunne lave den længste guirlande og kreere søde nisser ud af toiletpapirsruller. 

13. Glæden ved at få snefri. Det er længe siden, vi har følt sådan en stor glæde!

14. Vi lavede nisselandskaber med vat og spejle – de skulle jo også have et sted at bo i december. Og små søer at gå rundt om!

15. Den hyggelige familietur, vi tog på, når vi skulle ud i skoven og hente vores eget juletræ. Den var skam en god dag!