Vinter i Tivoli
Det sner i Tivoli fra den 31. januar. © Tivoli

Vinter i Tivoli åbner snart, og i år har du en smuk lys-rejse i vente

Hvem skal du stå på skøjter med i forlystelsesparken?

15. januar 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

Tag veninden, familien eller kæreste i hånden, og oplev Vinter i Tivolis 3 års fødselsdag, når sneen falder i forlystelsenparken fra 31. januar til 23. februar 2020.

Gråt og kedeligt – som de første måneder på året ellers ofte kan stemples som – bliver det ikke, for i år er Tivolis ambitioner at tage sine gæster med på en lys-rejse. Og den vil vi gerne med på!

Vinter i Tivoli
Tivoli Søen omdannes til lys-arena. © Tivoli

Det kan du glæde dig til

I år kan du glæde dig til at opleve et gennemført vinterunivers med blandt andet en skøjtebane, hvor interaktivt lys i isen følger skøjteløberne. Når du kigger op, kan du lade dig betage af en ny laserståle, der baner sig vej fra Nimb slottets tårn og ud i København til Langebro og Refshaleøen. På Tivoli-Søen er der udsigt til spektakulære lys-shows.

Musicalen Mamma Mia spiller indenfor i Koncertsalen, og på bygningens rå facade udenfor kan du også se smukke lasershows.

Vinter i Tivoli
Gensyn med skøjtebane og lystunnel ser dagens lys. © Tivoli

Pingonesien åbner for de mindre

Børn og barnlige sjæle kan se frem til, at tegneserieikonet Rasmus Klump optræder på Plænen med nye forestillinger. Det store springvand ved Plænen bliver desuden illumineret, så det ser frossent ud og ligner en 10 meter høj isskulptur.

I en lille landsby på Plænen står den 15 meter høje iglo Pingonesien. Pingonesien tager udgangspunkt i det verdensberømte Rasmus Klump-univers. 

Indenfor i igloen vil der udover legeaktiviteter for børnene være mulighed for at danse til en ny dansevideo, lege på rutsjebaner, udfordre sig selv på stejle klatrevægge med mere.

Vinter i Tivoli
Pingonesien åbner for de mindre. © Tivoli

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.