Westlife
Westlife i 2002. © Wenn/Dardis Mcdonnell

Westlife vender tilbage – og deres nye single er skrevet af Ed Sheeran

Det er jo en genial kombination

24. september 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Har du nogensinde forestillet dig det irske boyband Westlife og den verdenskendte sanger Ed Sheeran sammen? Nej, vel? Du kan godt begynde at vænne dig til tanken om denne kombination af geniale musikere, for Westlife-fyrene genforeres nu efter seks år – og Ed Sheeran har skrevet deres comeback-single.

Sangen er allerede indspillet

Nicky Byrne, Kian Egan, Mark Feehily og Shane Filan fra boybandet Westlife er blevet genforenet. Dog uden Brian McFadden. 

En kilde har fortalt The Sun, at Westlife var desperate efter at få Ed Sheeran med ombord, og at de allerede har indspillet den nye sang, som altså er skrevet af den populære, rødhårede sanger og sangskriver. De er glade for resultatet, og de er ved at optage en video til sangen, før de afslører den for offentligheden. 

Vi har netop lige fået at vide, at Take That, som også er et af vores favorit-boybands, kommer til Danmark, og med denne boyband-nyhed kan vi næsten ikke få armene ned. Vi er SÅ klar til at høre, hvad Hr. Sheeran og Westlife har fundet på sammen – og indtil da vil vi da lige høre boybandets allerbedste sange på repeat. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori