What? Skal Superman være med i den nye ‘Fifty’-film?

Du gætter aldrig, hvilken rolle, rygterne siger, han skal spille...

23. juli 2015 af Sara Møller Christensen

Har du læst ‘Fifty Shades of Grey’-bøgerne? Så husker du sikkert Anastasias creepy boss, der har et mildest talt upassende forhold til alle sine assistenter. Af en eller anden grund havde vi forestillet os, at skuespilleren, der skulle spille ham, ville være... ja, creepy.

Men nu siger vedholdende rygter i Hollywood, at Mr. Superman – aka superlækre Henry Cavill – skal spille Jake Hyde i ‘Fifty Shades Darker’. (Indsæt selv pause til at tabe kæben).

Se teaser-traileren for Fifty Shades Darker

Selvom rollevalget kommer bag på os, skal vi ikke være dem, der klager over så smuk en casting. Så nu er vi straks begyndt at krydse fingre for, at rygterne taler sandt, og at vi får lov at se en duel på skærmen mellem Jamie Dornan og Henry Cavill.

Her er premieredatoerne for ‘Fifty Shades 2 og 3’

Og hvad siger hovedpersonen selv til rygterne? Jo, da underholdnings-sitet ETonline.com spurgte ham, om han skulle være med i den kommende ‘Fifty’-film, svarede han snedigt:

“Hvordan kan jeg gøre det her interessant?... Jeg tror, det er bedst, at jeg indtil videre lader være med at sige noget.”

Se, det er lige præcis den slags kækhed, vi har brug for i ‘Fifty Shades’, Henry! Velkommen ombord – creepy eller ej...