YES! Nu kan du se traileren til 3. sæson af SKAM

Og denne gang er det Isaak, der er i fokus

15. september 2016 af Costume / Amira Høg Daimar

Skam-abstinenserne raser i hele landet, men NRK har heldigvis sluppet lidt information om den kommende tredje sæson, som du finder et link til nederst i artiklen.

Siden sidste afsnit af sæson to, der kom online i starten af juni, er det blevet offentliggjort, at successeriens fokus denne gang skifter væk fra pigegruppen og til karakteren Isaak.

Premieredatoen er dog stadig ukendt

Derefter fulgte en afsløring, som skuffede Skams kvindelige fans: Bad boy-karakteren William, der i serien danner par med Noora, vender ikke tilbage i tredje sæson, da skuespilleren bag rollen, Thomas Hayes, gerne vil videre med sin karriere.

Og sidst er det blevet røbet, at pigegruppen får en ny veninde – eller fjende – der spilles af det norske stjerneskud Ruby Dagnall, hvis rolle beskrives som en rebel.

Premieredatoen for sæson tre er fortsat ukendt, men i mellemtiden kan du få en smagsprøve i traileren på Tv.nrk.no

Du vil (garanteret) også kunne lide