Ting, vi lavede i barndommen, som vi stadig gør i dag
© Revolution Studios: 13 going on 30

Disse 9 barndomsglæder bliver du og dine veninder ALDRIG for gamle til

Pyjamasparty og Disney-sange hører altså på ingen måde fortiden til!

19. november 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

1. Se Disney-film! Ligegyldigt, hvor gamle I bliver, om I bliver gift og får børn, og om I lever ægte voksenliv, med høje hæle, pencilskirt og en latte i hånden, så bliver I bare aldrig for gamle til Disney. Der er en grund til, at de hedder Disney-klassikere! 

2. Tale om forelskelser. I plejede at tale om de søde fra klassen, da I var små, men nu er det jeres crushes fra jobbet eller studiet, der bliver diskuteret. Glæden ved at tale om dit crush med dine bedsteveninder, er dog stadig den samme. 

3. Synge med på jeres yndlings-80'er- og -90'er-hits, mens I danser rundt i stuen. Det var megafedt, da I var 12 år, og det er det altså stadig i dag! 

4. Sidde klistret til skærmen om aftenen i december for at se julekalender. I december har du en date med dine veninder fra klokken 19.30 til 20.30. Og sådan er det!

5. Lave kage og spise halvdelen af dejen, inden I når at få kagen i ovnen. Halleluja for pasteuriserede æg!

6. Snakke om jeres fremtidsdrømme. Dengang drømte I om perfekte brudekjoler og swimmingpools fyldt med slik. I dag drømmer I stadig om perfekte brudekjoler, mens I desperat håber på, at nogen engang vil give jer et job, når I er færdige med studiet. 

7. Sove hos hinanden. Det holder bare aldrig op med at være hyggeligt at se tøsefilm hele natten omgivet af massive mængder af chips, slik og cola og iført jeres blødeste nattøj.

8. Lægge make-up sammen. Nu gør I det måske mest i forbindelse med fest, men glæden ved en vild og flot makeup er stadig den samme som dengang, I gik i jeres mors makeupskuffe. 

9. Bare at være sammen med hinanden. I de små klasser ringede I på fastnettelefonen og spurgte, om den anden kunne lege. Senere skrev du – på din Nokia 3310 – om dine veninder kunne hænge ud. Og ikke meget har ændret sig siden. Du har brug for at se dine veninder så tit som muligt, og så er det faktisk lige meget, hvad I laver.  

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide