Sex and the City
© Darren Star Productions, Home Box Office (HBO), Sex and the City Productions

Her er de 8 bedste tips til den perfekte pubcrawl med veninderne

Vil du have en undskyldning for at opføre dig tosset?

16. februar 2018 af Amalie Kjær Boel

Har dine veninder og dig altid ville tage på en pubcrawl, men I har ikke vidst, hvordan I skulle gribe det an? Eller har du brug for en undskyldning for at holde én til? Så har du her de bedste tips til at få en perfekt aften sammen med veninderne. Det bedste er, at du selv vælger, hvor vild den skal være.

1. Planlæg i god tid

Aftal med veninderne, hvilken aften der passer jer alle bedst – og sæt kryds i kalenderen. Husk at sørge for, at ingen skal noget tidligt dagen efter!

2. Skab overblik

Du kan nu gå i gang med selve planlægningen. Det er en god idé at høre dine veninder om, hvor mange penge de maximum vil bruge, da alle helst skal kunne være med. Det er også en fordel at tænke over, hvor lang til I cirka vil bruge hvert sted.

3. Arranger en route

Nu ved du (måske), hvor mange penge du har at gøre med, og hvor mange barer I har tid til at indtage. Overvej afstanden mellem barerne, så I ikke behøver at gå tre kilometer for at få den næste øl. I skal jo helst ikke have ondt i fødderne inden midnat – der skal gerne være tid til at tage shots, danse amok og poste selfies på Instagram. 

4. Lav udfordringer

For at pifte jeres aften ekstra op, kan du lave udfordringer til dine veninder, som de skal trække, inden jeres vilde bytur starter. Det kan være, at de skal fyre en scorereplik af, opfordre til en dancebattle eller opføre sig tosset – inden klokken et om natten. Hvis de ikke når det, kan du altid have en konsekvens i ærmet.

© Giphy

5. Tema-aften

Hvis dine veninder og dig har noget internt, kan du bruge det som tema. Det kan være I alle sammen deler samme kærlighed for Sex and the City? Det giver også rig mulighed for at drikke cosmopolitan(s) hele natten – det gør pubcrawlen lidt mere vild.

6. Start tidligt

Jo tidligere I starter, jo længere tid har I til at være hvert sted og indtage dansegulvet. Og hvis det ikke er tidligt nok, kan I starte med en forfest hjemme hos en af jer til noget lækkert mad og drukspil

7. Aftal et mødested

Det kan være, at din iPhone er løbet tør for batteri – eller at der ikke er dækning. Det er derfor en god idé at aftale et sted I kan mødes, hvis I lige pludselig forsvinder fra hinanden i løbet af natten.

8. Mad er altid godt

I får brug for at spise mindst én gang, når I er afsted på jeres syv timers bytur! Det er derfor en god idé at planlægge et par mad-stops på vejen. Det er også altid godt at slutte en bytur på McDonalds.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori