Kvinder der hygger på stranden med is
Her er tjeklisten til oplevelser med veninderne. © Getty Images

24 solrige sommerdates for dig og dine veninder

Det bliver ikke en kedelig sommer!

15. juni 2020 af Helene Desirée Jørgensen

Sommeren betyder, at du (endelig!) har tid til at nyde det gode vejr og lange sommeraftener med veninderne. Og fordi sommeren i år bliver anderledes, må vi tænke lidt kreativt, når det kommer til, hvad vi kan lave. 

Derfor har vi samlet 24 sommerlige og coronasikre dateideer til dig og dine veninder. Om I er til hyggelige cykelture i det danske eller spændende DIY-projekter, er der inspiration at hente her. 

De aktive dateideer 

  • Pluk jordbær eller andre vilde sommerbær
  • Stå på rulleskøjter 
  • Cykl en tur 
  • Rejs til en ny dansk by, I ikke kender (endnu!)
  • Lej en båd, og tag ud at sejle – det kan både være en robåd eller motorbåd
  • Gør en god gerning, og bliv frivillig
  • Tag på udendørs museer som for eksempel Frilandsmuseet eller Kvindemuseet 
Kvinde der samler affald i skoven
Gør en forskel i verden og bliv frivillig. Du kan for eksempel melde dig hos dyreinternater eller til affaldsindsamling© Getty Images

De kulinariske dateideer 

  • Lav et lækkert hjemmelavet brunchbord 
  • Hold en grillaften med mad, musik og selskabslege 
  • Tag til vin- eller ginsmagning 
  • Hold en hyggelig picnic i naturen med tæpper, underholdning og pindemadder
  • Eksperimentér i køkkenet med nye cocktailopskrifter
  • Tag på chokolade- og flødebollekursus – mums! 
Kvinder der drikker cocktails
Pift for eksempel den klassiske mojito up med en blåbærmojito og udforsk andre lækre cocktailsopskrifter.© Getty Images

De kreative dateideer 

  • Tag et kursus i keramik, og lav nogle smukke ting til hjemmet
  • Spring ud i et spændende DIY-projekt
  • Køb malergrej, og find jeres indre Picasso frem 
  • Giv din altan eller et andet rum i hjemmet en makeover 
  • Spadag med manicure, pedicure, hår- og ansigtsmasker
Kvinder der laver keramik
Find din kreative side frem og kast dig ud i et keramikkursus, så du kan lave fine ting til hjemmet.© Getty Images

De afslappende dateideer 

  • Se på stjerner og stjerneskud  
  • Brug en hyggelig dag på stranden med is (selvfølgelig!)
  • Se en smuk solopgang eller solnedgang 
  • Rejs ned ad memory lane og kig på gamle familievideoer- og albums 
  • Lav et lejrbål, og grill skumfiduser
  • Skriv et lille brev til hinanden, hvori I fortæller, hvorfor I påskønner jeres venskab
Kvinder der hopper og cykler på stranden
Det er sol og sommer og derfor kan du og dine veninder tage på stranden. © Getty Images

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.