Bring it on: all or nothing
Hold hinanden opdateret.© Beacon Pictures, Universal Studios Home Entertainment Family Productions

10 ting, du og dine veninder kan lave sammen – hver for sig

Hvem skal du venindehygge med?

26. marts 2020 af Zenia Andine Kehlet

Det er bare ikke altid, at vi har muligheden for at være sammen med veninderne, selvom vi har lyst. Så selvom I ikke har muligheden for at slå benene op, sætte The Notebook på, åbne en flaske vin og snakke gossip, så kan I stadig lave ting sammen.

Dine veninder er ikke længere væk end et telefonopkald, og hvis I vil have video på, er Facebook helt genialt til at være flere samlet. Det er slut med at sidde stille derhjemme, her får du nemlig en række idéer på ting, du kan lave, hvis du keder dig.

Her får I vores bud på ting, I kan lave sammen – hver for sig. Hvad venter I på? 

1. Se Netflix

Netflix har lavet en ny funktion, der hedder Netflix Party. Med denne funktion kan I se film sammen og endda chatte samtidig. Nu mangler I bare at vælge en film, lave en skål popcorn og hoppe under dynen. 

2. Spil Det Dårlige Selskab online

Ja, du læste rigtigt. I kender efterhånden hinandens humor, og derfor skal I helt sikkert prøve at spille det velkendte brætspil Det Dårlige Selskab – bare online! Så er det bare med at finde ud af, hvem der har den bedste, dårligste eller klammeste humor. 

3. Spil Ludo

I kan selv vælge, om I vil spille Ludo online eller som et rigtigt brætspil. Hvis bare én af jer har et spil Ludo, kan I spille det sammen. Så må I i gang med videoopkald, og så er det bare at kaste terningerne. Har flere af jer terninger derhjemme, så kan I heldigvis selv kaste dem.

4. Ryd ud i jeres tøj

Hvem er bedre end dine veninder til at fortælle, hvad du egentlig bør skille dig af med? Vi kender det alle sammen. Bagerst i skabet ligger det tøj, du aldrig bruger, som du ikke kan skille dig af med.

Lav et videoopkald med dine veninder, og kom i gang med at prøve dit gamle tøj på ægte Carrie Bradshaw-manér.

Sex and the city
Gå den catwalk.© Darren Star Productions, Home Box Office (HBO), Sex and the City Productions

5. Hold fredagsbar 

Hyg jer, som I normalt ville have gjort, med en flaske vin eller en kold øl. Nu er der heller ikke andre, der dømmer jer, når I bliver lidt for tipsy og gør dumme ting. Så skal der deles gossip over en flaske rosé. 

6. Lav mad sammen

Åbn en flaske vin, lav mad sammen og spis sammen. Måske bruger du ikke Facetime normalt, men det er faktisk helt genialt. Det giver dig muligheden for at være tæt på netop de personer, som du ikke er sammen med.

Og så er det bare dét sjovere at lave mad sammen med nogen, ikke? 

7. Drik en kop kaffe

Det lyder simpelt, men hvis I plejer at sladre over en halvdyr café latte, så hold fast i det. Lav en kop kaffe derhjemme, og del jeres sladder over telefonen. Så er de penge også sparet. 

8. Lav jeres egen bogklub

Find en bog, I vil læse, gå i gang, og diskutér det, I har læst. Måske får I helt nye perspektiver eller bare nye idéer til den næste bog. 

9. Slap af

Har vi ikke alle sammen den eller de veninder, hvor deres selskab bare er rart. Der behøver ikke ske noget, det er bare dejligt at være sammen. Det kan I også nu – hver for sig. Ring hende op, snak om løst og fast, og nyd ellers bare, at hun er i røret. Eller test dig selv, og find ud, hvor meget I har tilfælles i vores quizzer og tests.

10. Lav en bucket list med ting, I skal lave sammen

Måske har I allerede en masse idéer, ellers er det bare med at finde ud af, hvad I gerne vil opnå sammen, og skrive det ned. Det er altid dejligt at have noget at se frem til, så grib en kuglepen og et stykke papir. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her