Kvinde spiser yougurt
© iStock

Det her skal du spise, når du har menstruation

Det kan være, du skal købe et lager af chokolade?

25. juli 2018 af Amalie Kjær Boel

For nogle af os er menstruation det værste i hele verden. Ikke kun fordi nogle af os har så mange smerter, men også fordi de fleste af os kan genkende den følelse af at crave store mængder chokolade, fastfood eller andet snasket mad. Men det er faktisk ikke det bedste, du kan spise dig mæt i, når du har menstruation – selvom det bare smager så godt! 

Vi har derfor samlet syv sunde madvarer, du skal spise for at få det bedre og overleve de voldsomme, trælse smerter, du måske kan have, når du har menstruation.

1. Fuldkornsbrød

En af de bedste madvarer, som du kan spise, når du har menstruation, er faktisk fuldkornsbrød. Korn er nemlig en fremragende kilde til magnesium (som også er et stof i dit krop), og det er med til at reducere de muskelspændinger, du muligvis har denne tid på måneden. 

Derudover indeholder fuldkornsbrød også B- og E-vitaminer, der er med til at bekæmpe træthed. Og en fordel er også, at du vil føle dig mæt over en længere periode, når du har spist fuldkornsbrød. Du kan altid spise et stykke et par timer før, du går i seng, så du ikke ender med at gå sur og sulten i seng. 

2. Fed fisk 

Hvis du elsker laks, er det en god idé at spise det, når du har menstruation. Laks er nemlig rig på omega-3 fedtsyrer, som er vigtigt for din krop i denne periode, da de kan være med til at få dine muskler til at slappe af – og stabilisere dine nerver. Det betyder faktisk, at du vil opleve færre kramper og værre mindre følsom. Ja, det kan være, du skulle prøve laks?

3. Avokado og valnødder

Hvis du nu ikke er den store fan af fisk, kan du spise avokado eller valnødder, da de også er fulde af Omega-3. 

4. Mørk chokolade

Selvom du måske har lyst til den lækre, smeltende mælkechokolade fra Marabou, så bør du ikke købe denne. Det er nemlig bedre for dig at finde noget lækkert mørkt chokolade med en høj procent chokolade. For jo højere, jo bedre, da den så ikke vil indeholde særligt meget sukker. 

En af fordelene ved den mørke chokolade er, at den har antioxidanter og er en kilde til magnesium (chokolade lyder da meget bedre end fuldkornsbrød!), som reducerer humørsvingninger og er med til at regulere serotonin, hvilket får dig til at føle lykkelig – jeps, mørk chokolade er en af de madvarer, som gør dig glad.

Kvinder spiser mørk chokolade
© iStock

5. Græsk yoghurt

Yoghurt er rigtig godt for din krop, når du har menstruation, da det er en kilde til kalk. Det er blandt andet med til at få dine muskler til at slappe af. Det indeholder også en masse sunde vitaminer, der er med til at fremme en sund fordøjelse – hvis dette er et problem for dig. 

6. Broccoli

Hvis du ikke kan tåle laktose eller prøver at undgå det, kan du også spise broccoli, grøn kål eller mandler i stedet. Det indholder nemlig de samme ting som yoghurt, der er godt for din krop. 

7. Bananer

En af de bedste ting, du kan proppe i din krop, er bananer. De er en perfekt kilde til kalium (livsnødvendigt grundstof for mennesker), og de indeholder også B6 og andre gode vitaminer, der er med til at øge dit humør. Derudover hjælper de også med at regulere dine tarmbevægelser, hvilket er noget mange af os kvinder faktisk kæmper med, når vi har menstruation – tro det eller ej. Så køb du en masse bananer.  

Læs flere grunde til, hvorfor bananer er så sunde, her.

Gule bananer
© Pexels: Pixabay

Kilde: KaylaItsines.comCollective-evolution.com

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?